22
tir, okt

Hot-line og hr. Jensen

Press any key to continue...

Computer
Tekst type
  • Smaller Small Medium Big Bigger
  • Default Helvetica Segoe Georgia Times

Hr. Jensen har problemer med sin computer og ringer til Hotline for at få hjælp...

- Det er Hotline, goddag.

 
- Goddag, mit navn er Hr. Jensen. Jeg har et problem med min computer.
- Hvilket problem, Hr. Jensen
- Der mangler en tast på mit tastatur.
- Hvilken tast mangler?
- Det er 'æniki - tasten, der mangler.
- Hvad skal du bruge den til, Hr. Jensen
- Programmet siger, jeg skal bruge den.
- Hvad er det for et program?
- Det ved jeg ikke, men den skrev, at jeg skulle trykke på "æniki"- tasten.
- Jeg har allerede prøvet med ctrl, alt og tasten til store bogstaver, men den reagerer overhoved ikke.
- Hvad står der på din monitor, Hr. Jensen?
- Der står en blomstervase.
- Nej, du skal læse, hvad der står på monitoren.
- Der står "i b m" med store bogstaver.
- Nej Hr. Jensen, jeg mener, hvad står der direkte på din skærm.
- Mener du lampeskærm? Jeg går lige hen og ser efter.
 
... lidt senere
- Nu har jeg set efter, men der står ikke noget.
- Hr. Jensen, kig på monitoren, og læs for mig nøjagtigt, hvad der står skrevet derpå.
- Nå sådan - du mener.... - det må du undskylde. Der står: (Hr. Jensen staver)
- P l e a s e p r e s s a n y k e y t o c o n t i n u e.
- Nå sådan, du mener "any key"-tasten. Din computer taler engelsk.
- Nej, den gør ikke. Når den siger noget, piber den bare.
- Tryk på Enter-tasten.
- Så, nu fungerer det. Det var altså "æniki"-tasten. Det kunne man godt have skrevet derpå. Godt, hvordan kan jeg afslutte dette program, så jeg kan arbejde videre?
- Ja - først er du nødt til at gå ud.
- Godt, lige et øjeblik.
- Nej Hr. Jensen, bliv ved telefonen, jeg mener... Hr. Jensen!!! ... - Hallo!! - Hallo!!
 
... lidt senere
- Ja, så er jeg her igen. Jeg kunne næsten ikke høre dig ude på gaden.
- Du skulle jo heller ikke gå ned på gaden. Jeg ville jo bare have dig til at lukke vinduet.
- Hvorfor har du ikke sagt det straks. Vent lidt...
- Hr. Jensen!!! .... - Hallo - Hallo.
 
... lidt senere
- Ja, nu er jeg her igen, skal jeg også lukke døren?
- Nej Hr. Jensen. Det du skulle gøre, var bare at lukke programmet, men jeg tror det er bedre, hvis du også trækker stikket ud.
- Mener du ......?
- Stop, Hr. Jensen, det var bare en spøg!
- Alt i orden, nu er det trukket ud. Hallo-Hallo - Er du der? Komisk, nu er telefonen også død.
 
- Altså de Hotline-folk, de aner heller ikke en skid!

Web4sjov.dk på Facebook

 

Hvis du synes godt om web4sjov.dk?

Se de sjove videoer

Video - skjuldt kamera